Hjem > Familien > Selv den bedste forberedelse kan ikke forbederede alt..

Selv den bedste forberedelse kan ikke forbederede alt..

Som snart 45 årig, dyrkene eliteidræt på højt niveau, stiller ekstremt store krav til mig som person. Disciplin er jo et ekstremt simpelt ord, for det dækker jo på ingen måde over alle de faktorer som det indeholder.
Jeg kører cykelløb på A niveau, det vil sige at de fleste af mine konkurrenter ligger i aldersklassen 18 til små 28 år. Ganske få er over de 30. Vi er vel 2 der er over de 40.
For mit vedkommende kan jeg jo ikke skrue på knappen “hurtig restitution” mere, det er 10 år siden at det abonnement blev opsagt stille og roligt fra udbyderen.

Så hvad indeholder ordet disciplin for mig?
Det indeholder:
Træning – træning er et helt kapitel for sig selv, for træning er ikke bare tid på cyklen, styrketræning eller core træning. Tiden der bruges skal bruge så smart som muligt, og ikke mindst give mig så meget som muligt. Der er logisk dage hvor jeg kan være presset på andre fronter og jeg reelt har brug for en 7 timers base tur. Selvom de så også er hyggelige skal jeg jo stadig køre mine intervaller på de fleste andre dage, kroppen lærer ikke at blive presset hvis man ikke arbejder med det..

Kost – Maden er forbandet vigtig, jeg skal have mine mineraler og vitaminer. Så en sund og alsidig kost er vægtet højt, og reelt set et punkt jeg til stadighed arbejder på, da jeg ikke ved nok på det felt.

Cyklen – Den skal spille, og altid spille! det vil sige der skal bruges tid på at holde den optimalt kørende! Det tager bare tid.

Kroppen – ja, kroppen består af mange dele, som med cyklen skal den også holdes ved lige..
Muskler, led, lunger osv. skal alt sammen smøres, fikses og holdes i gang.
Fejlen ved alder er at de fleste ting efterhånden har fået en bilkabule eller to.. Her skal noteres at jeg til alle tider ikke vil have at de skal være en undskyldning. De bliver aldrig taget med som negativer når jeg arbejder med mig selv.

Jamen.. Hvad vil jeg egentligt forklare med ovenstående?
Jo, jeg vil egentligt ganske enkelt forklare at jeg endelig skulle køre sæsonens første reelle løb i weekenden, og selv den bedste forberedelse havde ikke forudset at det der skulle sætte en begrænsning var min ASTMA!! Jeg kunne på intet tidspunkt trække vejret rigtigt, jeg kunne ikke træde noget som helst.
Løbet foregår over 4 dage, startende med en enkeltstart torsdag, fredag et kriterium(kort 1 times løb), lørdag almindelig cykelløb, søndag almindelig cykelløb.
Jeg startede logisk med enkeltstarten, og her kunne jeg end ikke træde en bule i et glas vand. Jeg har sjældent oplevet lignende..
Jeg prøvede at trimme min astmamedicin til fredagens løb i håbet om at jeg ikke ville ryge ned på det. Men jo, jeg kunne end ikke træde første omgang rundt. Der var vitterligt intet at trykke med. Alt jeg kunne træde satte sig som syre i benene og så blokerede de reelt set resten af dagen. Selv i dag mandag føles det som om jeg har syre i benene, og jeg kørte ikke løbene lørdag og søndag!
Efter torsdagens løb hostede jeg hele dagen og natten, hvilket gav lidt frustrationer hos mine teamkammerater.. Så ergo besluttede jeg som just skrevet, ikke at køre lørdag og søndag. For at give mine bronkier lidt ro til at komme sig(Tænkte at det var det bedste).
Så ergo.. Selv den bedste forberedelse, med intervaller, basetimer, cyklen skinnende og klar. Kroppen i form – ja, så kan kæden falde af ved de ting man ikke kender nok om, omkring sig selv..

Categories: Familien Tags:
  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.