Hjem > Speedskating > Hvad er speedskating? Part 2

Hvad er speedskating? Part 2

Jeg er nødt til at skrive et opdateret indlæg nu da jeg har været i sporten i snart 7 år..

Meget er sket, jeg har vundet marathons i både DK og udlandet og har fået 2 medaljer til VM for masters og en enkelt til EM for masters. Jeg er også styrtet et par gange, og har fået lidt metal sat ind i kroppen strategiske steder..

MEN.. Det afskrækker mig nu ikke!

 

 

Her kommer forsættelsen til “speedskating hvordan”

For speedskating er mere end min første lille artikel. For hvad er speedskating egentlig? og hvad kræver det?
Til at starte med er jeg nødt til at fortsætte lidt hvor min sidste artikel slap. For jeg har ikke ændret på mine meninger og holdninger..! Heldigvis..
Når man er ny – og det er man faktisk forbløffende længe i denne sport!

1: SKØJTEN
Så er et par semispeed skøjter ABSOLUT perfekte.. Og hvorfor siger jeg så det? Fordi jeg nu har set en del skifte fra semispeed til speed uden evnen til at køre stabilt på de nyindkøbte LAVE speedskøjter. En lav skøjte gør dig ikke hurtigere.. Det der udvikler dig er din form OG teknik. Problemet med at gå for hurtigt frem er at vores krop har en form for sikkerheds anordning. Den hedder frys eller lås! Så når folk står på de lave skøjter for tidligt, ja, så låser de i hele underbenet, helt op til knæet(skinnebens muskler)! De kan dermed ikke bevæge sig frit. De er låst og dermed udvikles teknikken ikke.. Det næste der så sker er at folk stopper i sporten, for det er immervæk ikke sjovt at skulle pine sig selv HVER gang man træner!

2: HJUL!!!
Det er her jeg nok er modsat 80% af den sport jeg nu beskriver. For ALT for mange går på for store hjul for tidligt.. Igen medfører for store hjul at de låser og dermed bremser eller forsinker deres udvikling(potentielt stopper i sporten). Hvis du ikke kan genkende følelsen fra de lavere hjul til de større så er du ganske enkelt ikke klar! Igen med større hjul sker der det at man låser op, skinnebens musklerne låser, da man ikke kan styre det man har under foden, og dermed ender ens rulletur som et smertehelvede.

Jeg mener ikke at 125mm hjul har gjort, eller gør noget godt for rullesporten! Det har aldrig været sværere at komme igang i sporten da der nu er intet mindre end 4 valg: 90-100-110-125! Før startede man på 90 og arbejdede sig op. Nu er det desværre 100mm folk starter på og så foranlediges en del til at tro at så kan man vinde fart på at få større hjul på. Som udgangspunkt kan jeg sige at større hjul gør hele dit moment langsommere og tungere. Så med mindre man har teknikken til at bruge det positivt, så vinder man intet ved at gå op. Hvis man kiggede på VM sidste år på marathon distancen for kvinder havde en stor del af dem kinesiotape på skinnebenet.. Ikke helt underligt hvis du spørger mig.

3: TRÆNING:
INDENDØRS! Indendørs træning er desværre for nogle kaldet “hamsterhjul” for mig en TOTAL misforståelse af sporten. Da indendørs er her du stort set gratis kan arbejde med din teknik. Hvad nybegynderen og desværre også en hel del trænere ikke forstår er at det du laver indendørs hænger sammen med det du gør udendørs, altså er øvelserne indendørs en del af cirklen for at blive bedre udendørs. Samt at man slår sig mindre hvis man prøver grænser af indendørs, ikke helt det samme sker udendørs. Derfor kører en del også mere “safe” udendørs! Udvikling og flytning af ens balanceegenskaber sker KUN når man har tillid til underlag, skøjte, hjul, sig selv! Disse kriterier opfyldes LANGT nemmere indendørs end udendørs.
Indendørs er det også LANGT nemmere at blive set HELE tiden, og ikke mindst blive rettet, det er langt mere besværligt udendørs.
Indendørs har man muligheden for se og ikke mindst køre med de bedste løbere og se hvordan deres bevægelser er, og ikke mindst forsøge at “læse” noget af det de laver så godt..
Indendørs er man så også samlet bredt, det vil sige at man faktisk kan have et klubmiljø, udendørs er alle spredt, eliten kører deres og resten kører 100 andre steder, og man kører bare sit eget!
Derfor kan man indendørs bla. have eliten til at køre deres fokuserede træning, og efterfølgende, eller før have motionsrul som evt. piftes op med en kop kaffe.
Det sker ikke udendørs! Langt de fleste glemmer at fundamentet til en god udendørs sæson er en RIGTIG god og fokuseret indendørs sæson.
Desværre er der en del macho mænd som kan sparke en skøjte ud til siden med en fjederkraft som enhver flippermaskine ville misunde! Problemet er at når de kommer indendørs virker deres fjedre ikke til at lave fart, indendørs virker kun teknik, bedre teknik=mere fart! Så for mange af dem hører  man desværre oftest lidt øv, når der er tale om indendørs. De har i mine øjne misforstået sporten og udviklingen. For min personlige holdning er at udvikling af ens teknik giver glæde, den glæde giver lyst til at lære mere, og dermed udvikle sig. Men kører man tons hver gang man træner står man i virkeligheden stille.. Man bliver hverken hurtigere, eller bedre.
Så vil nogen så sige øhh.. Jeg kørte Berlin så, og så hurtigt! Men Berlin er ikke målbart! Berlin hastigheden kommer an på det tog du stiger på ved starten. Langsomt tog, langsom tid, og modsat. Berlin trækker KUN de forreste 10 løbere, resten ligger i læ!
Så ergo kom INDENDØRS og vær “present” vær til stede og giv dig selv den oplevelse der hedder læring.. Det udvikler og stimulerer en til at komme igen næste gang..
Det næste er at vi lever i en håndbold nation, det betyder at der potentielt er en masse haller som kan bruges.. Det samme kan man ikke sige udendørs, hvor der pt. er små 4 baner i hele DK! Ergo vi har faktisk noget unikt i DK med alle de haller vi skal bare lære at bruge dem korrekt..
Dertil er jeg også lige nød til at sige en ting som ALT for mange klubber undskylder sig til at undgå!! DE vil hellere have 1 1/2 til 2 timers elendig træning end bruge 15-20 min på at få GOD træning som udvikler deres løbere! VASK NU DET GULV. Det giver kvalitet til ALLE og fjerner en del af undskyldningerne for ikke at udvikle sig!!

Mit næste issue er:
Når folk kommer til træning i DK hvad kommer de så for?
Jeg kan sige at jeg personligt tager til træning for egoistisk at udvikle mig, lære noget nyt, komme videre i min rejse..

Hvad de færreste forstår er at det kræver EKSTREMT meget fokus når man som voksen skal lære at stå på skøjter og ikke mindst udvikle sig, og for mit vedkommende også godt vil konkurrere eller løbe bare en smule op mod nogle som er 20 år yngre end mig selv!

1: Det har krævet “Tid”! Tid hver dag, hver uge, Hver måned, hvert år. Hver dag en lille udvikling, en lille “aha” oplevelse, et lille skridt mod at lære noget nyt omkring mig selv, balance, og bevægelsesmønstre. Det kræver også at man kommer til hver eneste træning. At man holder sig på sporet hele tiden. Hvilket også vil sige at der ikke er undskyldninger for dårligt vejr, fødselsdage, osv. Er træningen aflyst har man plan B i hovedet og så må man lave det i stedet. Man giver ikke op!

2: Det har krævet “Fokus”! Fokus til hver ENESTE træning, HELE tiden, selv når jeg kører og snakker med anden ligger min hjerne og tænker 30% på hvad jeg gør med min krop. I dagens Danmark hvor computeren, ipaden og telefonen har så stor en magt. Er det en kæmpe udfordring at være TIL træning, at skulle lægge ALT ude, og være til stede, for kun når man er til stede kan man mærke sin krop, og ikke mindst arbejde med den. Jeg har haft dage hvor jeg har været stresset efter arbejde og ikke har kunne fokusere og er endt med at tage hjem! Så ja.. Speedskating er krævende. Jeg plejer at sige til mig selv inden hver træning “be present” og det er så der jeg kryber ind i mine egen lille osteklokke, og nok er lidt asocial.. Men egoistisk har jeg hele tiden haft fokus på at udvikle mig..

3: Det har krævet “Tålmodighed”! Tålmodighed til at lære bevægelser, tålmodighed til at lære at føle min krop, mærke efter signaler, mærke efter responsen fra det jeg gør, og lære at reagere på det.

4: Det har krævet “Vilje”! Viljen til at ville dette, og tro på at selvom jeg ikke er 20 kan man stadig lære noget nyt..!

5: Det har krævet “Føling”! Føling med min krop, føling med mine bevægelser, føling jeg aldrig troede jeg skulle have, eller komme igennem.. At lære at styre sin krop. At lære at flytte grænserne for ens reflekser, for vi ved alle at når vi falder skal refleksen gribe en, men gør man det forkert på skøjter.. Ja, så falder man. Men gør man det rigtigt, kører man stærkt!

 

Categories: Speedskating Tags:
  1. Ingen kommentarer endnu.
  1. Ingen Trackbacks endnu.