Arkiv

Arkiv for september, 2011

Onsdag – 28-09-2011

28 september, 2011 Ingen kommentarer
Dagens dont... Logisk job:O) Efter det havde jeg lige et lille problem med min pocket Wizard! Jeg har just købt en ekstra flash og en TT5 så jeg har 2 enheder. Havde dog et problem, da jeg tilsluttede kanal B, gik AC3 controlleren/styringen i sort, og intet skete. Goecker var så flinke at bytte den så nu fungere den igen upåklageligt. Super:O) Derefter var det hjem og gøre pigerne klar til fodbold, og mig selv klar til en træningstur. Her er dagens workout, efter Berlin kan jeg se at jeg skal have noget styr på den skide balance, et irritationsmoment, så der bliver købt ind så jeg kan træne det over vinteren, dagens tur startede med et crash efter 100m - solo uheld, så kan man lære det!!: http://www.endomondo.com/workouts/rP4YxuDLJEU

20110928-203244.jpg
Categories: Familien Tags:

Tirsdag – 27-09-2011

27 september, 2011 Ingen kommentarer

Berlin Marathon

Inden starten - har aldrig prøvet at stå så tæt på start:O)

Tiden går hurtigt og der skal jo også lige være tid til at stoppe op og skrive:O)

Var jo ude at træne torsdag og endte med at en bil jo drejede lige ind foran mig, hvilket krævede en tur over  køleren og i asfalten. Fredag morgen var det så aflevering af pigerne i skole og så afsted mod Berlin, dog kunne jeg godt mærke at jeg har fået trykket et ribben under påkørslen, samt at min albue gør lidt ondt - men den påvirker jo ikke turen til Berlin. Når men afsted mod Tyskland, dog med en lille omvej, sjovt nok endte turen med 2 ture forbi Statoil I Sorø!!

Ankom til Berlin fredag eftermiddag, parkerede bilen i et parkeringshus tæt ved Gedächtniskirche  - som forøvrigt er pakket ind indtil næste år, pga. restaurering. Men afsted med U bahnen, mod expoen i Berlins gamle lufthavn for at hente numre. Jeg tror aldrig jeg har set så stor en expo!! Så mange haller, og alle fyldt op. For en gang skyld skulle jeg jo ikke løbe marathonen men rulle den. Logisk var nummerudlevering i bagerste hal. Og ikke nok med det, så var jeg også røget i en startgruppe, som lå noget længere bagud end min nuværende fart. Så jeg måtte tilbage til første hal og spørge efter en "oprokering" hvilket også lykkedes:O)

Efter expoen tog vi en tur ud for at spise, fredag blev på en Græsk restaurant, med en ældre græker, som hvis Pia Kjædsgaard bare havde set det(meaning scary). Han havde et certifikat hængene med at han havde taget det lille Tysk kursus med bestået.. hmm. underligt.

Maden var... ja, jeg tror jeg var heldig at de kun havde 2 såkaldte lammesteaks. For de var i alt fald døde. Jeg fik noget kogt lam, med kartofler. Ok mad dagen inden. Derefter var det hjem og sove så jeg kunne være klar til lørdagens tur.

Mig i baggrunden med VRK logoet

Lørdag morgen var logisk op, samt ned og spise brunch på den nærmeste cafe(det var en del af det hotels morgenmad). Ret hyggeligt. Derefter blev det til en god vandretur rundt i Berlin, og lidt syn på de forskellige turist atraktioner. Mødtes med en af "rullevennerne" - Allan R. og endte med at gå på Banegården for at finde noget at spise inden løbet. Fik faktisk en god simpel ret med ris og kylling - perfekt i mine øjne. Så gik turen en smule stresset, men bevarede roen mod hotellet for at skifte til løbet(2,5 time til start), inden jeg kom til hotellet, var der kun 1 time til start. Skiftede og kørte mod starten igennem byen på rulleskøjter som opvarmning:O)

Bagage osv. og så var jeg klar. Stod i startboksen, Vejret perfekt, ca. 20 grader, ingen vind. Følte at jeg ikke kunne gøre mere træningsmæssigt inden start. Først startede Elite kvinder, og med nogle minutter efter startede elite mænd... og så var det vores tur, feltet B, braget gik og afsted det gik, flere styrt, og undvige manøvrer måtte til.  Gik perfekt, kunne følge med, og da vi kom til km. 39 måtte jeg bide i det sure æble, manden foran mig styrtede og jeg forsøgte at springe over ham, men uden held, måtte lave en sitdown, og så afsted igen, havde dog mistet frontgruppen. Men knoklede de sidste 3km hjem i tiden 1:13:42(vinderen i B feltet kom ind i 1:12:32).

Her et link til turen via Endomondo

Marathon vel overstået - inkl. medalje, og finger foran objektivet:O)

Fantastisk dag, og efterfølgende middag med VRK & Rolling Vikings/ODS Rul(Maria). Igen op søndag og så retur til Kbh.

Categories: Familien Tags:

Onsdag – 21-09-2011

21 september, 2011 Ingen kommentarer
Var i dag inde og se VM i enkeltstart, dejligt arrangement. Billederne bliver dog først klar i morgen. Jeg var dog også inde i går for at se VM for kvinderne - World Championship Women Elite - Time Trail -  og de billeder er klar og ligger her:

2011 World Championships Women Elite - pictures

Judith Arndt

Categories: Familien Tags:

Søndag – 18-19-2011

18 september, 2011 Ingen kommentarer
  Ja så blev det sq søndag. Op kl. 6:00 for at spise morgenmad og gøre klar til North European Inline Cup på Marathon distancen i Vallensbæk. Pakke og ud af døren. Starten gik kl. 9:00 og det gik egentligt fint, kunne dog godt mærke at benene ikke var helt super i dag, og så mangler jeg stadig MOD til at springe igennem i svingene, som jeg taber ENORMT på. Så der er jeg langt fra færdig med at træne. Det næste er at jeg havde lidt "træt" ryg som KLART skyldes dårlig udstrækning - eller ingen udstrækning. Hvilket irritere mig en del, da jeg normalt strækker ud. Netop fordi jeg kan mærke at mine muskler har det klart bedre når jeg gør. Men hvorom alt er, måtte jeg give slip på førergruppen efter 2 omgange. Så kunne jeg tage de efterfølgende 10 alene(ca. 33-35km), eller vælge at falde ned til næste gruppe. Jeg kiggede bagud på de lange stræk og kunne ikke se nogen gruppe bag mig så jeg endte med at sige til mig selv at så måtte jeg finde mit eget tempo og så bare køre det igennem. Det endte i tiden: 1:29:16, hvilket er ok, og under halvanden time. Især taget i betragtning af at jeg kørte det meste af turen alene. Endte på en 12 plads, og var så heldig at vinde et gavekort på 500,00kr til Skatepro - det kan man vel altid bruge:O) Turen via GPS: http://www.endomondo.com/workouts/23023917
Resultatlisten:http://www.mylaps.com/results/showrun.jsp?id=2078471&perclass=0
Men det tegner lyst for Berlin, det skal nok gå godt:O)
Dagens tilføjelse blev faktisk at jeg jo testede de nye hjul og lejer i dag. Og synes de larmede for meget, og placebo effekten blev at jeg følte at de gav modstand så efter hjemkomst blev det til en gang leje rens:O)
Categories: Familien Tags:

Lørdag – 19-09-2011

17 september, 2011 Ingen kommentarer
Dagen i dag har været den første uden træning i 3 uger. Det endte dog med en cykeltur til Østerbro og retur. Samt at jeg endte med at lave en lille justering på de nye Powerslide støvler, da hælen blev justeret en smule. Ydermere er der sat nye hjul og lejer på. Så er jeg klar til at køre løb i morgen i Vallensbæk. Skal vi tage den lidt på Rolf Sørensen manér så har jeg haft en smule ondt i ryggen  idag. Hvilket skyldes at jeg ikke strækker godt nok ud for tiden. Så jeg har lavet strækøvelser flere gange over dagen, hvilket klart har hjulpet - ergo - HUSK AT STRÆKKE UD - det virker for mig...
Categories: Familien Tags:

Fredag – 16-09-2011

16 september, 2011 2 kommentarer
Blev enig med mig selv om at jeg ville bruge min blog noget mere:O) Hvorfor: Fordi jeg kom til den konklusion at jeg muligvis kunne skrive lidt om mine oplevelser med bla. inliners. Må hellere skrive at jeg startede med side by side skøjter tilbage i...... 89 - shit... nå, men jeg levede vel med dem på i et par år. Derefter blev de lagt på hylden, til fordel for cyklen og cykelløb. Årene gik og jeg blev gift fik børn og mave... Ja, så 5. maj 2008 skulle der jo gøres noget, hvilket bloggen også bevidner, jeg startede med at løbe, og har til dato løbet 20 marathons. Jeg blev egentligt møgirriteret over Copenhagen Marathons elendige organisering. Så jeg tænkte at jeg ville udfordre mig på noget andet.. og dermed fik jeg tilmeldt mig Copenhagen Inline Challenge. Og til Inline Challenge skulle jeg vel have nogle mere fartprægede skøjter - dermed speedskøjter, og de blev så købt via Skatepro i Århus(Jeg har ikke noget imod at reklamere for dem, da det er en fair og SUPER biks). Jeg købte et par Powerslide Venom, en god støvle, og nogle gode klinger og ikke mindst hjul/lejer. Jeg trænede nogle gange inden CPH inline Challenge, og fik nogle grimme vabler, og ondt af støvlerne. De kan jo varmes og justeres, så det blev gjort - OG det gør man ikke på 5 min. det tager lidt tid, ondt, og lidt mere erfaring. Ondt lidt mere, og så sidder den. MEN så langt var jeg ikke kommet da jeg stillede til start ved DR byen til 42,2 km. på gule tørvejrshjul.... Starten gik, og efter 2 km. startede regnen, min elendige teknik blandet med gule tørvejrshjul var ikke nogen super kombi. Men jeg kom da igennem i 1:40:49.
Efterfølgende blev jeg lidt stædig og købte et par semispeed skøjter(Powerslide R2), med mindre hjul 3x100mm, 1x90mm. Denne skøjte kan også klart anbefales, sidder godt, og med neopren så den føles behagelig, og med 3 stropper er den til at spænde ret nemt - dog har powerslide den ting at de sætter olierede snørrebånd i, de låser så det er et helvede at spænde dem. Derfor skifter jeg altid til almindelige snørrebånd(og har så et ekstra sæt som back up). R2 modellen har hjulpet mig MEGET, både med teknik, justeringer af klingen, samt muligheden for at skifte imellem 100 og 110 klinge - fra Venomskøjten, da de passer på begge.
I sidste måned følte jeg at min teknik var så god at jeg kunne bruge Venom som primær og R2 som "tour" skøjte, at dette blev gjort til standard. Med held.. og dog, for jeg fik revet spændet af på Venom, så den skulle til Tyskland til rep. og her kommer den SUBLIME service ind fra skatepro.dk da vi var så tæt på Berlin Marathon endte alt med at jeg fik købt mig et sæt Powerslide Icon skøjter. Og endda i et nummer mindre end Venom skøjten. Powerslide Icon sidder så MEGET bedre på foden at det næsten er uhyggeligt. Igen har jeg skiftet snørrebånd, som eneste men.  Jeg har så valgt at gemme de nye hjul og lejer til løb(Vallensbæk marathon på søndag, og Berlin). Vallensbæk er jo på søndag, så jeg vælger en slappedag i morgen. I dag tager jeg en ca. 30km. med variabelt tempo.. Dagens tur blev med Jan Torleif og Bjarke: http://www.endomondo.com/workouts/22855590

Categories: Familien Tags: