Arkiv

Forfatter Arkiv

Hvad er speedskating? Part 2

25 januar, 2018 Ingen kommentarer

Jeg er nødt til at skrive et opdateret indlæg nu da jeg har været i sporten i snart 7 år..

Meget er sket, jeg har vundet marathons i både DK og udlandet og har fået 2 medaljer til VM for masters og en enkelt til EM for masters. Jeg er også styrtet et par gange, og har fået lidt metal sat ind i kroppen strategiske steder..

MEN.. Det afskrækker mig nu ikke!

 

 

Her kommer forsættelsen til “speedskating hvordan”

For speedskating er mere end min første lille artikel. For hvad er speedskating egentlig? og hvad kræver det?
Til at starte med er jeg nødt til at fortsætte lidt hvor min sidste artikel slap. For jeg har ikke ændret på mine meninger og holdninger..! Heldigvis..
Når man er ny – og det er man faktisk forbløffende længe i denne sport!

1: SKØJTEN
Så er et par semispeed skøjter ABSOLUT perfekte.. Og hvorfor siger jeg så det? Fordi jeg nu har set en del skifte fra semispeed til speed uden evnen til at køre stabilt på de nyindkøbte LAVE speedskøjter. En lav skøjte gør dig ikke hurtigere.. Det der udvikler dig er din form OG teknik. Problemet med at gå for hurtigt frem er at vores krop har en form for sikkerheds anordning. Den hedder frys eller lås! Så når folk står på de lave skøjter for tidligt, ja, så låser de i hele underbenet, helt op til knæet(skinnebens muskler)! De kan dermed ikke bevæge sig frit. De er låst og dermed udvikles teknikken ikke.. Det næste der så sker er at folk stopper i sporten, for det er immervæk ikke sjovt at skulle pine sig selv HVER gang man træner!

2: HJUL!!!
Det er her jeg nok er modsat 80% af den sport jeg nu beskriver. For ALT for mange går på for store hjul for tidligt.. Igen medfører for store hjul at de låser og dermed bremser eller forsinker deres udvikling(potentielt stopper i sporten). Hvis du ikke kan genkende følelsen fra de lavere hjul til de større så er du ganske enkelt ikke klar! Igen med større hjul sker der det at man låser op, skinnebens musklerne låser, da man ikke kan styre det man har under foden, og dermed ender ens rulletur som et smertehelvede.

Jeg mener ikke at 125mm hjul har gjort, eller gør noget godt for rullesporten! Det har aldrig været sværere at komme igang i sporten da der nu er intet mindre end 4 valg: 90-100-110-125! Før startede man på 90 og arbejdede sig op. Nu er det desværre 100mm folk starter på og så foranlediges en del til at tro at så kan man vinde fart på at få større hjul på. Som udgangspunkt kan jeg sige at større hjul gør hele dit moment langsommere og tungere. Så med mindre man har teknikken til at bruge det positivt, så vinder man intet ved at gå op. Hvis man kiggede på VM sidste år på marathon distancen for kvinder havde en stor del af dem kinesiotape på skinnebenet.. Ikke helt underligt hvis du spørger mig.

3: TRÆNING:
INDENDØRS! Indendørs træning er desværre for nogle kaldet “hamsterhjul” for mig en TOTAL misforståelse af sporten. Da indendørs er her du stort set gratis kan arbejde med din teknik. Hvad nybegynderen og desværre også en hel del trænere ikke forstår er at det du laver indendørs hænger sammen med det du gør udendørs, altså er øvelserne indendørs en del af cirklen for at blive bedre udendørs. Samt at man slår sig mindre hvis man prøver grænser af indendørs, ikke helt det samme sker udendørs. Derfor kører en del også mere “safe” udendørs! Udvikling og flytning af ens balanceegenskaber sker KUN når man har tillid til underlag, skøjte, hjul, sig selv! Disse kriterier opfyldes LANGT nemmere indendørs end udendørs.
Indendørs er det også LANGT nemmere at blive set HELE tiden, og ikke mindst blive rettet, det er langt mere besværligt udendørs.
Indendørs har man muligheden for se og ikke mindst køre med de bedste løbere og se hvordan deres bevægelser er, og ikke mindst forsøge at “læse” noget af det de laver så godt..
Indendørs er man så også samlet bredt, det vil sige at man faktisk kan have et klubmiljø, udendørs er alle spredt, eliten kører deres og resten kører 100 andre steder, og man kører bare sit eget!
Derfor kan man indendørs bla. have eliten til at køre deres fokuserede træning, og efterfølgende, eller før have motionsrul som evt. piftes op med en kop kaffe.
Det sker ikke udendørs! Langt de fleste glemmer at fundamentet til en god udendørs sæson er en RIGTIG god og fokuseret indendørs sæson.
Desværre er der en del macho mænd som kan sparke en skøjte ud til siden med en fjederkraft som enhver flippermaskine ville misunde! Problemet er at når de kommer indendørs virker deres fjedre ikke til at lave fart, indendørs virker kun teknik, bedre teknik=mere fart! Så for mange af dem hører  man desværre oftest lidt øv, når der er tale om indendørs. De har i mine øjne misforstået sporten og udviklingen. For min personlige holdning er at udvikling af ens teknik giver glæde, den glæde giver lyst til at lære mere, og dermed udvikle sig. Men kører man tons hver gang man træner står man i virkeligheden stille.. Man bliver hverken hurtigere, eller bedre.
Så vil nogen så sige øhh.. Jeg kørte Berlin så, og så hurtigt! Men Berlin er ikke målbart! Berlin hastigheden kommer an på det tog du stiger på ved starten. Langsomt tog, langsom tid, og modsat. Berlin trækker KUN de forreste 10 løbere, resten ligger i læ!
Så ergo kom INDENDØRS og vær “present” vær til stede og giv dig selv den oplevelse der hedder læring.. Det udvikler og stimulerer en til at komme igen næste gang..
Det næste er at vi lever i en håndbold nation, det betyder at der potentielt er en masse haller som kan bruges.. Det samme kan man ikke sige udendørs, hvor der pt. er små 4 baner i hele DK! Ergo vi har faktisk noget unikt i DK med alle de haller vi skal bare lære at bruge dem korrekt..
Dertil er jeg også lige nød til at sige en ting som ALT for mange klubber undskylder sig til at undgå!! DE vil hellere have 1 1/2 til 2 timers elendig træning end bruge 15-20 min på at få GOD træning som udvikler deres løbere! VASK NU DET GULV. Det giver kvalitet til ALLE og fjerner en del af undskyldningerne for ikke at udvikle sig!!

Mit næste issue er:
Når folk kommer til træning i DK hvad kommer de så for?
Jeg kan sige at jeg personligt tager til træning for egoistisk at udvikle mig, lære noget nyt, komme videre i min rejse..

Hvad de færreste forstår er at det kræver EKSTREMT meget fokus når man som voksen skal lære at stå på skøjter og ikke mindst udvikle sig, og for mit vedkommende også godt vil konkurrere eller løbe bare en smule op mod nogle som er 20 år yngre end mig selv!

1: Det har krævet “Tid”! Tid hver dag, hver uge, Hver måned, hvert år. Hver dag en lille udvikling, en lille “aha” oplevelse, et lille skridt mod at lære noget nyt omkring mig selv, balance, og bevægelsesmønstre. Det kræver også at man kommer til hver eneste træning. At man holder sig på sporet hele tiden. Hvilket også vil sige at der ikke er undskyldninger for dårligt vejr, fødselsdage, osv. Er træningen aflyst har man plan B i hovedet og så må man lave det i stedet. Man giver ikke op!

2: Det har krævet “Fokus”! Fokus til hver ENESTE træning, HELE tiden, selv når jeg kører og snakker med anden ligger min hjerne og tænker 30% på hvad jeg gør med min krop. I dagens Danmark hvor computeren, ipaden og telefonen har så stor en magt. Er det en kæmpe udfordring at være TIL træning, at skulle lægge ALT ude, og være til stede, for kun når man er til stede kan man mærke sin krop, og ikke mindst arbejde med den. Jeg har haft dage hvor jeg har været stresset efter arbejde og ikke har kunne fokusere og er endt med at tage hjem! Så ja.. Speedskating er krævende. Jeg plejer at sige til mig selv inden hver træning “be present” og det er så der jeg kryber ind i mine egen lille osteklokke, og nok er lidt asocial.. Men egoistisk har jeg hele tiden haft fokus på at udvikle mig..

3: Det har krævet “Tålmodighed”! Tålmodighed til at lære bevægelser, tålmodighed til at lære at føle min krop, mærke efter signaler, mærke efter responsen fra det jeg gør, og lære at reagere på det.

4: Det har krævet “Vilje”! Viljen til at ville dette, og tro på at selvom jeg ikke er 20 kan man stadig lære noget nyt..!

5: Det har krævet “Føling”! Føling med min krop, føling med mine bevægelser, føling jeg aldrig troede jeg skulle have, eller komme igennem.. At lære at styre sin krop. At lære at flytte grænserne for ens reflekser, for vi ved alle at når vi falder skal refleksen gribe en, men gør man det forkert på skøjter.. Ja, så falder man. Men gør man det rigtigt, kører man stærkt!

 

Categories: Speedskating Tags:

30-07-2015 – GYMBOSS miniMAX review

Her mit lille review af den nyere GYMBOSS miniMAX interval timer. For mig at se en langt bedre timer end den første originale, så en klart god opdatering. Pengene værd 🙂

Categories: Familien Tags:

30-07-2015 – Motorpace – Speedskating

En lille video fra min egen motorpace, personligt bruger jeg videoen til at analysere min egen teknik så jeg kan blive bedre 🙂

Categories: Speedskating Tags:

Nyt Pulsur – Suunto Ambit 3 sport

22 oktober, 2014 4 kommentarer

So my Garmin Forerunner XT310 died, or more precise, my 3rd. of them also died!

It was frozen, and after some hard reset, it was useable, but not more, the history was not usable, it stated all trainings as the same day, with only a couple of second between them..

So I decided that a new was needed, I needed a watch that was reliable and this means not loosing the connection to the heart rate monitor, even when I have my hands on the back. I ended up with the Suunto Ambit 3 Sport, since the heart rate monitor is bluetooth, and stores up to 2 hours of registrations if the watch is out of reach. Wow, for me that was the trigger. So I purchased one from Outnorth.dk, and thus some waitingtime due to Swedish post I was not disapointed when it arrived. And now after 3 weeks of use, I’m still satisfied and happy with it, it just works. Here is my video review of it.

Categories: Familien Tags:

Berlin Marathon – Speedskating 2014

22 oktober, 2014 Ingen kommentarer

Hmm.. Jeg har igen været for oven til at opdatere siden, så jeg smider lige 2 opdateringer.

1. er min video fra Berlin Marathon A pack, hm.. ikke det bedste løb for mig, men omvendt så ligger det heller ikke højt på min prioriteringsliste. Men i stedet et løb som jeg har valgt at prioritere for at få noget pack træning, altså kaste mig ind og ud, og vende mig til forvirringen 😉

Categories: Speedskating Tags:

Motorpace – Speedskating

Categories: Familien Tags:

Video analyse…

20 marts, 2014 Ingen kommentarer

Videoanalyse er en god måde at indse de fejl man laver..
Vi har desværre en evne til at tro at nu gør vi en given øvelse perfekt, men realiteterne ser vi sjældent!
Derfor er det godt at få lidt optagelser med sig selv!
Men et problem er at vise film i den hastighed som man ønsker uden at skulle klikke frem og tilbage på en Windows pc!

Jeg vil her liste lidt muligheder!
Ubersense – Virker dog kun med Apple(Ipad/Iphone/Android)
Kinovea – Virker til Windows stationære pcer
Coach’s Eye – Android/windows 8/Apple – Virker kun på tablets – koster penge til Apple og Windows, gratis til Android
Dartfish Express – koster penge

Sidste 2 programmer har jeg ikke skrevet om i denne artikel/blog.
Samt om hvordan man henter en fil ned fra youtube.com. til sidst i kapitlet med filsh.net

 

UBERSENSE:

Ipad/Iphone/Android:
Er man Ipad, Iphone eller nu Android bruger er det rimeligt simpelt, her bruger jeg selv Ubersense(kig i Apple store eller Google play)…
www.ubersense.com
Ubersense er simpelt og nemt og ikke mindst gratis 🙂
Man kan så optage direkte i appen og analysere via den..

Analyse er som på nedenstående billede, man kan sammenligne 2 videoer(her godt nok 2 ens), man kan lave en speakover, med kommentarer, tilføje streger og striber, og på den måde forklare hvilke tilretninger man ønsker at give.

Personligt kører jeg altid rundt med et hjelmkamera, i stedet for Ipaden, eller min Samsung telefon, især ikke min styrtrate taget i betragtning 😉

20140320-212013.jpg

Derfor har jeg enten et kamera på en tripod, eller mit hjelmkamera med og laver optagelserne på dette.

Ændret(November 2014)
Når jeg så kommer hjem lægger jeg logisk min video ind på pcen fra mit hjelmkamera.
Heldigvis er Übersense blevet opdateret så i dag tilføjer jeg filmene manuelt.

Og hvordan?
Tilslut Ipaden, klik på ikonet for ipaden, klik på Apps, og som man kan se på nedenstående så vælger man derefter Ubersense.
Her kan man vælge at “tilføje fil” det er ret simpelt, dog skal det noteres at den tilføjede fil ikke kommer til at stå på listen som  du kan se på ipaden her er der ingen film i Ubersense til trods for at der faktisk ligger en del.
Dette administreres inde i programmet. Når en fil er tilføjet, ja så ligger den i programmet.

ubersense

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere skulle man derefter importere dem inde i programmet, dette er ikke nødvendigt i dag. Meget positivt.

Hvis nu man vil dele sin ipad/Ubersense video med en windows bruger, ja så findes der en mulighed for upload til youtube, her kan man sætte videoen til privat, så kun den med linket kan se den! dernæst spring til nedenstående 🙂
Først programmet til Windows, og ikke mindst hvordan du får hentet filen ned på pcen.

 

Windows:

Windows er noget mere simpelt.
Her henter man programmet Kinovea fra:

www.kinovea.org

Programmet er simpelt og nemt og styres via det almindelige kendte stifinder system, og i dette program kan man også tegne streger, tage screenshots osv. simpelt og nemt.

20140320-211302.jpg

 

FILSH.NET

Til sidst vil jeg skrive om en mulighed for at hente en film ned til pcen fra youtube. Hvis det er download til eget brug lokalt på din pc ser jeg ikke noget forkasteligt i det.
Her bruger jeg hjemmesiden:
www.filsh.net
Der er altid 2 popups, men de er til at leve med, men det fungerer simpelt, indsæt linket i øverste bjælke, og i nederste vælger man det format man ønsker, jeg vælger original, da den så laver den bedste kvalitet film.
Her skal den videofil man så hentede ned jo så over på ens Ipad(ubersense) eller man kan afspille den direkte med Kinovea.
Ønsker man den skal over på ipaden, skal filen kopieres over på ipaden, her er det ret vigtigt at notere at Übersense henter filerne fra billeder, ikke videoer.
Så her skal man lige have klikket på importer videoer under punktet billeder i Itunes, og der vælge den fil man ønsker skal importeres.
ubersense

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Når videoen er importeret til ipaden, så skal den importeres i Übersense(se ovenstående med Übersense)

Og så er det ellers i gang 🙂

Categories: Speedskating Tags:

DM – Indoor – Farum 2014

Laver lige et indlæg med mine videoer fra DM i Farum for speedskating.

Kadet drenge 1000m Linie:

AK30-AK40-AK50 Kvinder udskillelse:

Kadet 3000m drenge udskillelse:

3000m stafet – mix – Spændende:

4000m stafet – mænd/senior:

1000m linie – mænd/senior:

1000m linie – mænd/Junior B:

2000m point mænd/AK40-AK50:

Categories: Speedskating Tags:

Speedskating, hvordan?

29 januar, 2014 7 kommentarer

Med dette indlæg har jeg sat mig for at beskrive lidt af de prøvelser jeg gik igennem for at køre speedskating..

1. del er jo logisk “Indkøb af skøjter”!

Her starter jeg sjovt nok 🙂 Og her vil jeg lige forklare lidt om min tilgang til sporten..

Da jeg skiftede eller, startede med speedskating var det efter at have løbet 20 marathons på ca. 2 år. Jeg blev faktisk lidt, eller meget, træt af deltagergebyret til Copenhagen Marathon 2011, og ikke mindst alle de fejl som netop det løb var behæftet med – fejltrykt medalje, t-shirts kun i str. large og X-large(øhh.. hvad er den typiske marathon løber?), ingen startbokse efter tid, og ikke mindst ja, så kunne de ikke finde min bagage – det tog dem 45 min. at finde den..

Godt så.. Efter den oplevelse så jeg, at der igen ville blive afholdt Copenhagen Inline Challenge, og her tænkte jeg at det ville jeg da dælme godt med til. Men denne gang med et par RIGTIGE speedskates, så jeg kunne komme til at køre stærkt! – For som med Formel 1 er det jo bilen der er hurtig 😉
Jamen indkøbet var jo som sådan simpelt nok, et par Powerslide Venom(speedstøvle lav model) blev indkøbt, og jeg gik i gang med at træne – ja, eller nok mere øve mig i at køre på de mærkelige ting. Og efter ganske få ture, ja var jeg faktisk STÆRKT i tvivl omkring hvilke pinsler jeg havde kastet mig ud i..

Vabler kom, og jeg googlede og fandt ud at man kunne købe en slags “hæl pessar” også kaldet Ezeefit(vælg de tyndeste – http://www.ezeefitsports.com/ – eller i Nordic Sport). På med dem og så i gang igen, og nu blev det da lidt bedre. Løbsdagen kom og jeg fik kørt Copenhagen Inline Challenge i regnvejr..

ezeefit

Speedskates eller semispeed? :

Efter dette blev jeg lidt enig med mig selv om at der måske skulle til at ske noget mere struktureret omkring mine skøjter, så jeg endte med at dukke op til Marathon træning i Vesterbro Rulleskøjte klub(VRK) som sjovt nok har klubhus på Amager(fælleden). Jeg fik kørt lidt mere, og kunne egentligt godt mærke at selvom jeg var i god form, så stiller et par lave speedskates altså nogle krav til kroppens evner, både med hensyn til balance, og med hensyn til ankelstyrke, samt det at kunne stå i grundstilling. Så jeg besluttede at gå et skridt baglæns, altså til en semispeed skøjte med mere støtte! Et valg jeg på ingen måde fortrød. Her var der så 2 goder jeg valgte en model med mindre hjul, og højere ankelstøtte, dette fik min glæde og nydelsen tilbage, altså der kunne godt være noget godt ved denne sport. Jeg mødte nogle rulletosser i rødt og sort.. også kaldet Rolling Vikings, tog med dem til en 100km i Sverige, og kørte den med mine Semirace. Fantastisk 🙂

“Så baseret ud fra min egen erfaring(og efterhånden en del i miljøet) så vil jeg KLART anbefale at når man kommer fra fitness skates, så springer man til semispeed, og derefter til speed. og når man springer til speed er det ikke 110mm, men med 100mm hjul, da man jo så er sprunget fra ankelstøtte til ingen ankelstøtte.”

Jeg besluttede efter et par måneder at jeg ville tilbage til speedskates, men med mindre hjul, ikke de originale 110mm. og begyndte at køre med mine originalt indkøbte Powerslide Venom. Men skæbnen ville det således at jeg styrtede på banen på amager og fik ødelagt spændet på skøjten. Her skal jeg så sige at Skatepro.dk har en af jordens bedste kundeservicer, da jeg fik lov at ombytte mine skøjter til at par Powerslide Icon(topmodellen fra Powerslide) – ja, logisk mod merpris. Men disse blev så indledningen til Berlin Marathon, her afsluttede jeg igen med et styrt på 1:13:42 sammen med B packet.

Semispeed Speed

Så for lige at afslutte valget af skøjter: Start med semispeed, skift til speed, MEN med mindre hjul – de store giver ikke andet end dårlig teknik, og manglende glæde ved at rulle!

Det er som at spinne et hjul som ikke er i balance, det hjælper ikke at dreje det hurtigere rundt 😉

Når man så er blevet bedre kan man gå op, men det er langt fra alle der er gode nok, og mange har i dag større glæde af at komme på en high/low klinge – altså en klinge hvor næstforreste hjul er 10mm mindre, dette for at få foden så tæt på jorden som muligt

Vabler igen: Jeg trænede logisk videre hele vinteren, og her skal jeg sige at jeg jo stadig fik vabler. Men vablerne kan nu afklares med at lave en bro af sportstape. Et eks. kan være hvis man har vabler på knysten fordi man reelt ikke står rigtigt i skøjten, ja, så laver man en bro rundt omkring som tager trykket så knysten får ro, og man kan derfor stadig skate – se billedet nedenfor.. Dog skal det lige noteres at man skal være opmærksom på sin krop, for er det ledsmerter skal man logisk holde en pause.
Se billede nedenfor, som man kan se er jeg startet med almindelig 4cm sportstape, revet et stykke af på 6-7cm, delt det på langs og dermed fået nogle stykker på 2x6cm. Dette bygges på i lag til man kan mærke at det aflaster når man sætter Foden i skøjten 🙂
image

 

Mit næste punkt er tilpasning af skøjten..

For en skøjte skal sidde tæt, da alt slip i skøjten giver usikkerhed og ubalance! De sidste skøjter som jeg købte fra hylden var et par Simmons Racing skøjter som jeg fik hjem fra USA. De sad tæt, meget tæt, men det er fordi min fod er smal, derfor passede de godt til mig, andre har bedre fod til Bont, de laver deres bredere, og man kan endda få den i en ekstra bred!

Jeg kørte med min Simmons i omkring et år – vandt endda Copenhagen Inline Challenge på dem. Så kunne jeg mærke at jeg manglede støtte i svangen, ja, jeg stillede krav, men en skøjte SKAL kunne mærkes på HELE foden ikke kun foran på forfoden og i hælen 🙂 og fik i 2013 lavet afstøbninger til en custom skøjte under et løb i Dijon Frankrig. og ca. 1-2 måneder senere kom de med posten, og dette valg er pt. noget af det bedste jeg har gjort, ingen vabler mere(min teknik har jo logisk forbedret sig på de efterhånden 3 år).

Men som skrevet en skøjte skal altså ikke sidde som en løbesko med luft foran og på siden, for hver gang foden skrider en smule, ja, så mister man lidt balance, og dermed også tillid til skøjten! Så derfor så tæt på foden hele vejen rundt som muligt, og så husk at varme skøjten så den passer godt, der er flere muligheder for at få hjælp til at få en skøjte varmet og justeret, enten via Nordic sport på Jagtvej, eller at gå på facebook og melde sig ind i gruppen Rolling Vikings, her skal der nok være nogle flinke mennesker som kan hjælpe en 🙂

 

Klinge justering!footframealignme

Klingen skal som udgangspunkt sidde midt under hælen(i lodret akse parallel med akilles), og forrest imellem storetåen og nr. 2 tå! – dette kan være lidt anderledes fra person til person.

MEN når man starter på speedskating siger alle yderskær, yderskær, yderskær! – Men det yderskær skal altså komme fra fodvinklen og at det er kroppen og underbenet der får skøjten til at vinkle, ikke en tvungen kile, eller at man placere klingerne så langt mod midten som muligt. Dette giver i stedet kontrareaktioner fra musklerne! En test er at køre lige frem stå på et ben, og lade skøjten køre lige frem, her skal man gerne være i balance! og kunne justere retningen med sine ankler 🙂

Så for vidt muligt find din egen balance og hjulene skal gerne være en streg som forlængelse af dit ben..

Kiler er derfor en absolut sidste mulighed for at eventuelt kompensere for kraftig pronation!
Her skal det siges at selv jeg som er pronationsløber og en forbandet tung en af slagsen ikke bruger kiler 😉

 

 

 

Lejer

Hmm.. Efter at have smidt linket ind på Rolling Vikings gruppe på Facebook bliver jeg nok nødt til at forklare mig lidt om kuglelejer til speedskating.
Hvilke lejer skal jeg bruge?

Udendørs bruger jeg personligt Semi keramiske lejer, altså med “huset” i rustfrit stål og kuglerne som keramiske. Fuldkeramisk kan ikke anbefales!
Et eks. er Bones Swiss Ceramic, eller Bones Ceramic, begge er fremragende lejer..
MEN udendørs er de billige Bones Reds, eller lignende såsom Twincam osv. ganske glimrende, de kræver bare noget mere vedligehold.
Her er det vigtigt at mål og indsats hænger sammen, for hvem bruger 2.000DKK for en gang Friday Night? Det vil jeg i alt fald mene er overkill 😉

Taler vi indendørs kan jeg klart godt anbefale Bones Reds, eller for den sags skyld nogle af Powerslides lejer(Twincam).

Hovedsagen med lejer er at de bliver vedligeholdt kontinuerligt. Så løbebanen i lejet er fri for sten og rust.

Jeg renser lejer på den måde at jeg lige skyller dem under vand, mens jeg drejer dem rundt, derefter får de en tur med Bont Renseren i rensebenzin, rensebenzin for at opløse fedtsnask og dermed få alle partikler ud af lejet.

Derefter bliver det lagt til tørre i små 10 min. derefter får lejerne en enkelt dråbe af det tyndeste olie, eks. symaskine olie, eller den tyndeste som cykelhandleren har..
Et trick til hvis du nu skulle blive fanget i regnvejr er dette:
Tricket omkring rust i lejerne, på vej hjem i bilen fra træning eller race er – at tage lejerne ud, komme dem i en lille plastbeholder, og sprøjte WD40 eller BLÅ CARAMBA på begge sider af hvert leje, mens de er i beholderen  
Så kan lejerne nemlig holde sig flere dage uden at ruste, og man behøves ikke rense dem lige når man kommer hjem

I kan se hvordan jeg selv renser lejer i videoen nedenunder 🙂

Dette er så logisk kun starten omkring udstyret, dertil kommer logisk en god hjelm 😉

Og så kommer ALT det store omkring balance, styrke og den vigtigste del… TEKNIK..

Jeg skal også lige slutteligt skrive at det er vigtigt at lytte til kroppens signaler, det vil med andre ord sige at har man ledsmerter eller lignende så betyder det altså ro! Og at man enten går for hurtigt frem, eller gør noget forkert, og her gælder det om at spørge løs, INGEN spørgsmål er dumme 🙂

 

Jeg er også lige blevet nødt til at skrive en sidste klumme:

Husk at melde jer ind i en klub, på den måde støtter i sporten – de fleste klubber koster fra 250 til omkring 800kr. om året, og dette er inkl. træning indendørs i vinterperioden!
Dette er også en god måde at blive rettet, og en mulighed for at udvikle sig på hjul. MEN HUSK udviklingen sker kun hvis man vil, man kan ikke udvikle sig hvis man holder fast i det samme hele tiden 😉

Categories: Speedskating Tags:

DM Indoor Farum 2013

Dagens oplevelser i dag bød på indendørs DM I Farum.

Hyggeligt stævne med gode oplevelser.
For mit eget vedkommende startede første løb med en 500m linie.
500m er ikke min bedste disciplin. Jeg foretrækker klart de lidt længere løb, og m
image

in ryg er ikke lige så god til starter. Henrik Jegh vandt 500m. og jeg selv fik sølv, 3. pladsen gik til Kasper
2. løb var 2000m point, klart et løb der passer bedre til mig, så da der var ca. 16 runder igen stak jeg af fra feltet og fik i alt 16 point og vandt dermed den første DM titel indendørs. Henrik og Sune kom på de efterfølgende pladser.
3. løb var 1000m linie, igen her stak Kasper Hesselbjerg af som lyn fra en klar himmel, men heldigvis er løbet jo over 10 omgange, så efter et par omgange var jeg forrest og lavede igen et hul til feltet og fik dermed min 2. DM guld. Per Ulrik Holmsen på 2. pladsen, og Henrik Jegh på 3. pladsen.
4. Løb var 3000m udskillelse, spot on noget jeg kan li, så efter halvanden runde med første rundes store kompliment til Kasper for 4 gange i træk at komme først til keglen, stak jeg igen af fra feltet og lapede dem med en omgang, og vandt dermed min 3. DM guld, Per Ulrik 2er og Sune 3er.
5. løb var stafet som blev kørt med seniorene, her formåede Sune og mig faktisk at blive 2er godtnok fordi de andre diskede sig selv på fejl, men da Sune og jeg selv er AKere så blev vi premiet for os selv, så dermed 4. DM guld.
Alt i alt en perfekt dag i Farum, endnu et supergodt stævne, og denne gang ingen brækket tå til at stoppe min dag, perfekt 🙂

resultater kan ses her

Categories: Speedskating Tags: